Mød kajakkens verdensstjerner i Rødovre

I dag, lørdag den 5. januar, mødes kajakkens verdensstjerner i Rødovre, når sprintlandsholdet med den flerfoldige verdensmester René Holten Poulsen i spidsen stiller op til årets første mesterskab, DM i ergometer i Rødovre Centrum.
I alt er 231 roere fra 26 klubber tilmeldt mesterskaberne, der i år finder sted for 20. gang.
– Selv om man ikke direkte kan overføre præstationerne på et ergometer til præstationer på vand, så bliver DM prioriteret højt af atleterne på landsholdet. Alle glæder sig til årets første mesterskab og til kampen om DM-medaljerne mod eliten fra klubberne, siger Dansk Kano og Kajak Forbunds sportschef, Lars Robl.
Mesterskaberne afvikles for U12 til masters og over 200, 500 og 1.000 meter samt en afsluttende mix-stafet over 5.000 meter. 
Første løb skydes afsted 8.30, det sidste 16.45. Fra klokken 10 kan mesterskabernes ses på livestream.

Guldborgsund kajakklub stiller op med Jan Klingenberg, som er på banen kl. 13:42

DM i ergometer arrangeres af Dansk Kano og Kajak Forbund i et samarbejde med Rødovre Centrum og Dansprint.

Livestream: https://live-streaming.dk/261-dm-i-kajak-ergometerroning-20…
Resultater: http://kano-kajak.org/program-dm-kajakergometer-2019/

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Your email address will not be published.