Kajak I GULDBORGSUND KAJAKKLUB.

I Guldborgsund Kajakklub har vi alt det udstyr du skal bruge, for at du at du kan ro kajak, klubben råder over et varieret udbud af kajakker som spænder fra de lette og hurtige kajakker til de mere stabile og tekniske havkajakker og surfski. Har du allerede dit eget udstyr, så har du mulighed for at få den opbevaret i kajakklubben.

Er du allerede kajakroer med IPP 2 bevis, havkajakroer l eller ll, eller er du frigivet fra anden klub og har du tilsvarende færdigheder, så kan du umiddelbart blive medlem i Guldborgsund Kajakklub og komme på vandet.

Har du ingen forudsætninger for at ro kajak, så skal du starte på klubbens kajakkursus.

Når du tilmelder dig kajakkursus i Guldborgsund Kajakklub bliver du automatisk inviteret til et informationsmøde i kajakklubben, på mødet bliver du introduceret til klubbens instruktører, du kommer til at høre mere om kursusindhold og udstyr samt datoer for afvikling af roskolen, du vil også få viden om hvad du bør medbringe af praktiske ting den første dag, sidst men ikke mindst, så vil du høre meget mere om hvad Guldborgsund Kajakklub har af andre tilbud til dig.    

På kurset får du viden om de forskellige kajakker og udstyr, du lærer at håndtere kajakkerne på land og på vand, du vil  blive trænet i praktiske øvelser på vand herunder forskellige redningsøvelser samt generel viden om sikkerhed.   

Sikkerhed:

På roskolen lærer du om grundlæggende sikkerhed på vandet.

Konkret skal man:

  • Kunne redde sig selv og sin makker (makkerredning)
  • Kunne svømme 600 m i åbent farvand.
  • Have kendskab til alarmeringsprocedure i tilfælde af uheld.


Tilmelding til kajakkursus – tryk her.

Tilmelding er ikke bindende, du har altid mulighed for at afmelde før du starter på kurset.    

Se lidt billeder