Brug af klubkajakker

Brug af klubkajakker – retningslinjer
Generel brug

Klubkajakker er til rådighed for klubbens medlemmer:
• Når der roes fra klubben
• På klubaftener
• Ved fælles ture arrangeret af klubben
• Ved deltagelse i løb og stævner

OBS: Kajakker kan først reserveres 14 dage før aktiviteten ved fælles ture, løb og stævner.
Kajakinstruktion og klubture har altid førsteprioritet i forhold til medlemmers almindelige brug af klubkajakker.

Sådan låner du en klubkajak
1. Find en ledig klubkajak i kajakskuret.
2. Træk kajakken ud og læg den på stativet foran portene (nu er den reserveret).
3. Gå derefter til computeren og skriv dig og kajakken ud i rokort (goMember).
Klubkajakker må ikke reserveres forud til almindelige klubaftener eller ture på Guldborgsund.

Skader på kajakker og udstyr

Hvis der opstår skader:
• Informér straks materialeudvalget eller et medlem af bestyrelsen.
• Indberet skaden i rokort - goMember
• Hæng et defektskilt på kajakken.

Det forventes, at det medlem, der har forvoldt skaden, deltager i reparationen – efter aftale med materialeudvalget.

Lån til private ture og ferier
• Plastkajakker skal som udgangspunkt benyttes, når der lånes klubkajak til private ture og ferier uden for dagligt ro vand.
• Lån af andre typer kajakker kræver en særaftale med bestyrelsen.
• Udlån gælder i op til en uge ad gangen – afhængigt af formål kan andre aftaler indgås.
• Reservation kan ske tidligst 14 dage før aktiviteten.
• Der kan lånes én kajak og ét sæt udstyr pr. medlem.
• Udstyret skal returneres i samme stand som man lånte det. Ødelagt eller manglende udstyr kan kræves erstattet ved grov uagtsomhed.

Udlån af klubbens kajakker og udstyr gælder kun klubbens medlemmer.
Gæsters brug af klubkajakker:
Gæster må – medmindre andet er aftalt – kun bruge klubkajakker i klubbens daglige ro vand med udgangspunkt fra Guldborgsund Kajakklub.

Godkendt på bestyrelsesmødet torsdag d. 12. juni 2025